Skip to main content
European School Education Platform

Overview

Photo of people with arms around each other

Ved tilmelding til eTwinning, bliver lærere og andet skolepersonale en del af ‘Fællesskabet for skoler i Europa’ og får dermed adgang til en endeløs række af muligheder.

 

Samarbejd med og bliv inspireret af kolleger i Europa

I eTwinning, arrangerer og afvikler lærere on-site og online aktiviteter med deres elever sammen med kolleger fra lande, der deltager i Erasmus+ programmet. De deltager i samarbejdsprojekter med støtte fra TwinSpace miljøet. De nationale supportorganisationer er ansvarlige for godkendelse af brugertilmeldingerne om at blive eTwinnere, og medvirker dermed til at gøre platformen sikker, yde support og vejledning og anerkende læreres arbejde med Nationale og Europæiske Kvalitetsmærker. Den årlige eTwinning-bog indeholder de mest innovative projekter. Særligt fortræffelige projekter belønnes med Den Europæiske eTwinning-pris og kommer til at indgå i projektgalleriet.

 

Del med jævnaldrende

eTwinning-fællesskabet består af tusindvis af lærere og undervisere der deler en vision om inkluderende skoler, om meningsfuld anvendelse af oplysnings- og kommunikationsteknologi og om at få størst mulig udbytte af det 21. århundredes færdigheder. eTwinnere mødes og netværker online, i skolen, på eTwinning-arrangementer og konferencer og alle de steder, hvor de kan komme til at inspirere andre lærere så de bliver bedre undervisere. På European School Education Platform, findes der projektkits, praksiseksempler, anbefalinger og et online-miljø, hvor eTwinnere kan kommunikere, lave projekter, dele og lære sammen i deres eget tempo og i overensstemmelse med deres interesser.

 

Opkvalificer sammen

Livslang læring er essentiel for lærere, og medlemmer af eTwinning-fællesskabet nyder godt af webinarer, korte og lange online-kurser (herunder MOOCs), selvinstruerende materialer, konferencer og andre on-site professionelle udviklingsmuligheder, hvor de møder eksperter på mange felter og styrker deres færdigheder. Disse arrangementer giver lærere mulighed for at netværke, lære i fællesskab og føle sig som en del af samme fællesskab.

 

eTwinning skaber også mulighed for fremtidens lærere til at få support i deres karrieres begyndelse.

 

Markedsføring og fejring

Som alle andre fællesskaber indeholder eTwinning nogle nøglearrangementer. Et årligt tema sætter fokus på to online-kampagner – forår og efterår – hvor eTwinnere deler ideer, planlægger projekter, producerer materialer og lærer sammen. Og hvert år den 9. maj fejrer fællesskabet Europadag som eTwinning-Dag med aktiviteter, der får eTwinnere til at føle sig som del af noget helt særligt, uanset hvor de befinder sig.

 

Bliv hovedpersonen

eTwinning Ambassadørerne er søjlerne i fællesskabet. De udvælges på nationalt niveau og yder træning og support og deler deres energi og begejstring så eTwinning vokser fra dag til dag. Find oplysninger hos din nationale supportorganisation om, hvordan du kan blive en af dem!

 

Skoler der er blevet tildelt eTwinning Skolemærket er eksempler på de principper der inspirerer eTwinning, delt ledelse, samarbejde og deling, eleverne som repræsentanter for forandring, inklusion og pædagogisk innovation. Følg med for at se hvornår der åbnes for tilmelding!

 

Alle kan blive eTwinning-ambassadør og enhver skole kan modtage eTwinning Skolemærket.

 

Hvordan tilmelder du dig eTwinning

Registrer dig som bruger i dag på European School Education Platform ved hjælp af EU-login (adgang her) og anmod om at blive godkendt som eTwinner af den Nationale Supportorganisation i det land hvor din skole ligger.

 

Hvad tilbyder eTwinning-platformen?

eTwinnere kan netværke, dele og samarbejde med andre registrerede eTwinnere og skoler ved at tilslutte sig de sociale netværksmuligheder der tilbydes og ved at deltage i Rooms, eTwinning-grupper og europæiske projekter.

 

  • Rooms er mikrogrupper som giver eTwinnere mulighed for at deltage i videokonferencer og benytte sig af et forum og et filarkiv.
  • eTwinning-grupper er virtuelle rum, hvor eTwinnere mødes og drøfter specifikke fag, emner eller andre problematikker af fælles interesse. Udvalgte Grupper er grupper der koordineres af CSS og modereres af erfarne eTwinnere (se mere her).
  • eTwinning-projekter omfatter aktiviteter om forskellige emner og nøglekompetencer der involverer to eller flere lærere og deres elever/studerende. Hvert enkelt projekt har sit eget TwinSpace, en gratis og sikker platform, som kun er tilgængelig for andre eTwinning-medlemmer i projektet, dine udvalgte gæster og dine udvalgte elever.

 

eTwinnere kan også tilmelde sig online faglige udviklingsmuligheder organiseret af European School Education Platform. Nogle af disse tilbud skræddersyes til eTwinneres særlige interesser og behov og er alene tilgængelige for dem:

 

  • Korte online-kurser er intense og underholdende og introducerer lærere til et emne, stimulerer ideer og hjælper dem med at udvikle deres færdigheder.
  • MOOCs (Massive Open Online Courses) er af 4-6 ugers varighed og stiller krav om 12 – 25 timers læring i denne periode. Deltagerne kan frit deltage i aktiviteterne når det passer dem bedst gennem kursusperioden. Der tilbydes et certifikat efter gennemført kursus.
  • Webinarer er live en-time lange online videomøder, hvor lærere har mulighed for at orientere sig om og drøfte en række udvalgte temaer.
  • Webinar serier er to webinarmøder som bindes sammen af en interaktiv online-aktivitet.
  • Online-konferencer og events er designet til og henvender sig til specifikke målgrupper og temaer.

 

Er du ikke berettiget til at tilmelde dig eTwinning?

Det er kun skolemedarbejdere der kan tilmelde sig eTwinning-fællesskabet. Hvis du ikke arbejder på en skole, kan du alligevel deltage og netværke gratis i andre sektioner af European School Education Platform. Gå på opdagelse i disse muligheder her. eTwinnere kan invitere ikke-eTwinnere til at deltage i specifikke projekter.