Skip to main content
European School Education Platform
Survey

Spørgeskema om læse- og skrivefærdighed og skolebiblioteker – resultaterne

Mange skolebiblioteker spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme læse- og skrivefærdigheder og støtte ny pædagogisk praksis.
A pile of books in a library

 

Skolebiblioteker kan støtte selvstyret læring uden for den formelle undervisning i klasseværelset. Bibliotekerne tilbyder en alternativ vej til viden og færdigheder ved at stille læringsressourcer og et sted at studere til rådighed. Skolebiblioteket kan også være et sted, hvor elever kan følge op på undervisningen, læse for fornøjelsens skyld og foretage research, nogle gange med hjælp fra kvalificeret personale.

Læse- og skrivefærdighed er evnen til at forstå, udtrykke og fortolke begreber i både mundtlig og skriftlig form. Det indebærer evnen til at kommunikere og skabe en effektiv kontakt til andre på en hensigtsmæssig og kreativ måde (Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, 2018).

Hvordan udvikler dit skolebibliotek læsefærdigheder og en kærlighed til bøger blandt brugerne? Hvordan har det ændret sig for at afspejle lærernes og elevernes behov?

Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse var at undersøge holdningerne til skolebiblioteker og læse- og skrivefærdigheder. Undersøgelsen var åben fra den 1. september til den 1. november 2022 og tiltrak 129 respondenter fra 25 lande, hvoraf 69 % var lærere eller skoleledere, og ca. 16 % var støttepersonale på skoler som f.eks. bibliotekarer.

Resultaterne (N = 129)
 

1 - Vælg alt, der gælder for din skole eller en skole, du kender

95 % af respondenterne angav, at deres skole har et bibliotek, og mere end halvdelen (55 %) angav, at deres skolebibliotek får nye bøger mindst én gang om året. Derudover rapporterede 53 % af respondenterne, at der er en skolebibliotekar, og at deres skole samarbejder med det lokale offentlige bibliotek.

Med hensyn til anvendelsen af skolebiblioteket angav ca. 46 %, at de fleste elever bruger det regelmæssigt, mens 27 % angav, at lærerne bruger det mindst én gang om ugen. Ca. 22 % nævnte, at skolens bibliotekstilbud er reduceret i løbet af de seneste par år, og kun 5 % sagde, at skolebiblioteket nu fokuserer mere på digitalt indhold end på bøger.

literacy and school libraries - survey graph 1
  1. Skolen har et skolebibliotek
  2. Skolen samarbejder med det lokale offentlige bibliotek
  3. Skolens bibliotekstilbud er reduceret i de seneste par år
  4. Skolebiblioteket fokuserer nu mere på digitalt indhold end på bøger
  5. Skolen har en bibliotekar, der er eneansvarlig for biblioteket
  6. De fleste elever bruger skolebiblioteket regelmæssigt
  7. Lærerne bruger biblioteket mindst en gang om ugen i forbindelse med deres arbejde
  8. Der bliver indkøbt nye bøger til skolebiblioteket mindst en gang om året

 

2 - Hvad er skolebibliotekernes vigtigste opgaver efter din mening?


Ifølge respondenterne er skolebibliotekernes tre vigtigste opgaver at tilskynde til læsning for fornøjelsens skyld (67 %), at hjælpe eleverne med at blive kritiske brugere af information (59 %) og at forbedre niveauerne for læse- og skrivefærdigheder samt præstationer (46 %).

Blandt de opgaver, der nævnes i mindre grad, er fremme af uformel læring gennem aktiviteter efter skoletid (24 %), at give adgang til internettet og online ressourcer (22 %), tilbud om et stille og roligt studieområde og at stille undervisningsressourcer/-materialer til rådighed for lærerne (begge 17 %).

Der blev observeret lavere procenter med hensyn til kvalificeret bibliotekspersonale, der tilbyder eleverne vejledning til deres studier (15 %), bøger og undervisningsmaterialer i papirudgave (14 %) og som et mødested for skolens personale, elever og forældre (10 %).

literacy and school libraries - survey graph 2
  1. At stille bøger og trykt undervisningsmateriale i papirudgave til rådighed
  2. At forbedre niveauerne for læse- og skrivefærdigheder samt præstationer
  3. At skabe et stille og roligt studieområde
  4. At stille vejledning fra kvalificeret skolebibliotekspersonale til rådighed for at hjælpe eleverne med deres studier
  5. At give adgang til internettet, e-bøger, digitale værktøjer og online-ressourcer
  6. At stille undervisningsressourcer og -materialer til rådighed for lærerne
  7. At være et mødested for skolens personale, elever og forældre
  8. At hjælpe elever med at blive kritiske brugere af information
  9. At fremme uformel læring ved at arrangere aktiviteter efter skoletid som f.eks. læseklubber
  10. At tilskynde til læsning for fornøjelsens skyld

 

3 - I hvilken grad mener du, at følgende strategier er effektive til at udvikle læse- og skrivefærdigheder?


Ifølge respondenterne er de mest effektive strategier til at udvikle elevernes læse- og skrivefærdigheder at opfordre eleverne til at læse bøger efter eget valg på biblioteket (94 % mener, dette er meget effektivt eller effektivt) og at arrangere regelmæssige læserelaterede aktiviteter, som f.eks. at invitere lokale forfattere og digtere til at tale om deres bøger (91 %).

Tre andre strategier blev anset for at være effektive eller meget effektive: oprettelse af en bogklub på skolen (87 %), etablering af tættere forbindelser mellem skolebiblioteket og det lokale offentlige bibliotek (78 %), inddragelse af forældrene i elevernes læsning (78 %) og fremme af højtlæsningsprogrammer (78 %).

Nogle mindre populære, men stadig effektive strategier ifølge de fleste respondenter var at give incitamenter og belønninger for at læse for fornøjelsens skyld (74 %) og at fastsætte et bestemt tidsrum på biblioteket til selvstændig læsning (68 %).

literacy and school libraries - survey graph 3

 

 

   Meget effektiv
 Effektiv
 Hverken effektiv eller ineffektiv
 Ineffektiv
 Meget ineffektiv

 

  1. At opfordre eleverne til at læse bøger efter eget valg på biblioteket
  2. At fastsætte en bestemt tid på biblioteket til uafhængig læsning for fornøjelsens skyld
  3. At tilbyde incitamenter og belønninger for at læse for fornøjelsens skyld (f.eks. bogkuponer, gratis bøger, bogpriser, særlige dage og arrangementer)
  4. At involvere forældrene i elevernes læsning (f.eks. læsning i hjemmet, børn, der læser for forældre, og forældre, der læser for børn)
  5. At etablere tættere forbindelser mellem skolebiblioteket og det lokale offentlige bibliotek
  6. At arrangere regelmæssige læserelaterede aktiviteter, som f.eks. at invitere lokale forfattere og digtere til at tale om deres bøger
  7. At oprette en bogklub på skolen
  8. At fremme højtlæsningsprogrammer

 

4 - Vælg tre scenarier, som du forventer at se i fremtiden


Da respondenterne blev spurgt om fremtidige scenarier for skolebibliotekerne, svarede de fleste (58 %), at de ser dem som læringsrum eller ressourcecentre, der støtter selvstyret læring, differentiering og projektbaseret læring (56 %). Næsten halvdelen ser dem som virtuelle læringsrum (46 %) og som et middel til at fremme samarbejdet mellem bibliotekarer og klasselærer (44 %). Der var kun lidt opbakning til scenarier, hvor skolebibliotekerne erstattes af andre rum (13 %), hvor eleverne i højere grad bruger sociale medier til at få oplysninger om biblioteket (12 %), eller hvor der er færre trykte bøger (11 %).

literacy and school libraries - survey graph 4
  1. Mere samarbejde mellem bibliotekarer og klasselærer (f.eks. co-teaching)
  2. Flere skoler, der har deres egne biblioteker
  3. Tættere samarbejde mellem koordinatorer for digital læring og skolebibliotekarer
  4. Biblioteket støtter selvstyret læring, differentiering og projektbaseret læring
  5. Biblioteker, der primært fungerer som læringsrum eller ressourcecentre (med bøger som en af mange ressourcer på lige fod med digitale ressourcer, lydressourcer og andre ressourcer)
  6. Skolebiblioteker vil blive erstattet af andre rum som f.eks. flere klasseværelser eller laboratorier
  7. Færre trykte bøger på biblioteket
  8. Biblioteket som et virtuelt læringsrum, der er tilgængeligt for alle, når som helst, hvor som helst og på alle enheder
  9. Øget brug af sociale medier for at give eleverne adgang til informationer om bibliotekets læringsrum og tilgængelighed af bøger

 

 

Konklusion


Selv om undersøgelsen havde en relativt lav svarprocent sammenlignet med andre undersøgelser i denne serie, viser den, at de fleste respondenter arbejder på en skole, der har et bibliotek og en udpeget skolebibliotekar, og at biblioteket opdateres mindst en gang om året. Flertallet af respondenterne mener, at skolebibliotekerne bør tilskynde til læsning for fornøjelsens skyld, hjælpe eleverne med at blive informationskompetente og øge elevernes læse- og skrivefærdigheder samt deres præstationsniveau. De mest effektive strategier er ifølge respondenterne at tilskynde eleverne til at læse bøger efter eget valg på biblioteket, at organisere regelmæssige læserelaterede aktiviteter, at oprette en bogklub, at etablere tættere forbindelser med folkebibliotekerne og at inddrage elevernes forældre. Endelig forestiller respondenterne sig fremtidige skolebiblioteker som læringsrum eller ressourcecentre, der støtter selvstyret læring, differentiering og projektbaseret læring, men som fortsat anvender trykte bøger.

 

 

Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din rolle?

 

literacy and school libraries - survey graph 5
  1. Pædagog – undervisning og pasning af små børn
  2. Lærer – grundskolen
  3. Lærer – ungdomsuddannelse
  4. Lærer – erhvervsuddannelse
  5. Skoleleder
  6. National, regional eller lokal myndighed
  7. Underviser på læreruddannelsen
  8. Ansvarlig for udarbejdelse af undervisningspolitikker
  9. Forælder
  10. Støtteperson på skolen (f.eks. skolebibliotekar, studievejleder)
  11. Eksternt praktiserende (der besøger skoler)
  12. Anden undervisningsmedarbejder/interessent

 

 

Additional information

  • Education type:
    School Education
  • Target audience:
    Head Teacher / Principal
    Librarian
    Researcher
    Student Teacher
    Teacher
    Teacher Educator
  • Target audience ISCED:
    Primary education (ISCED 1)
    Lower secondary education (ISCED 2)
    Upper secondary education (ISCED 3)

Tags

School subjects

Key competences