Skip to main content
European School Education Platform
Expert article

Social emotionel læring for mental sundhed og trivsel

Pandemiens psykologiske konsekvenser har understreget behovet for et mere omsorgsfuldt og medfølende uddannelsessystem til at støtte børn og unges sociale og følelsesmæssige behov. I denne artikel forklarer Carmel Cefai fra University of Malta, hvordan denne udfordring kan håndteres.
young girls holding hands
Image: Pixabay / MireXa

De seneste statistikker afslører en bekymrende udvikling i børns og unges mentale sundhed og trivsel i Europa og andre steder i verden.

 

  • Omkring 20 % af alle skolebørn oplever mentale sundhedsproblemer i løbet af deres skoletid, hvoraf 50 % af de mentale sundhedsproblemer opstår før 14-årsalderen og 75 % i alderen mellem 12-25 år (WHO's regionalkontor for Europa, 2018).
  • En undersøgelse af 10.000 børn i alderen 11-17 år viste, at 1 ud af 5 børn rapporterede, at de i løbet af deres opvækst var ulykkelige og bekymrede for fremtiden på grund af mobning, fagligt pres og ensomhed (UNICEF/EU, 2021).
  • Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt unge i lav- og mellemindkomstlande og den næsthyppigste dødsårsag i højindkomstlande (WHO's regionalkontor for Europa, 2018).

 

Disse bekymrende tal understreger behovet for mere omsorgsfulde og medfølende uddannelsessystemer til at støtte børn og unges sociale og følelsesmæssige behov. Forskningen viser, at social emotionel læring (SEL) fører til øgede positive holdninger, prosocial adfærd og forbedret trivsel og faglig læring. Det reducerer også sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder som f.eks. angst, depression, selvmord, stofmisbrug og asocial adfærd (Durlak et al., 2011; Goldberg et al., 2019; OECD, 2021). Disse positive resultater er blevet observeret fra den tidlige barndom til ungdomsuddannelserne på tværs af en række kulturelle og socioøkonomiske baggrunde. 

 

NESET-rapporten om styrkelse af social emotionel læring (SEL) i EU (Cefai et al., 2018) foreslår en systemisk og evidensbaseret helskoletilgang, som kombinerer en læreplanstilgang med et positivt skoleklima for at forbedre elevernes og undervisernes trivsel. Denne tilgang inddrager hele skolesamfundet, herunder personale, elever og forældre, samt lokalsamfundet og andre interessenter for at fremme social emotionel læring på forskellige niveauer i skolen:

 

  • Læreplan: En SEL-læreplan er færdighedsbaseret med en erfaringsbaseret tilgang til læring, der udvikler både intra- og interpersonelle kompetencer fra den tidlige barndom til ungdomsuddannelserne.
  • Klimaet i klasseværelset og på skolen: En SEL-læreplan skal ledsages af et positivt klima i klasseværelset og på hele skolen, hvor eleverne føler sig trygge, inkluderet og respekteret og har en følelse af at høre til.
  • Tidlig indgriben: Social emotionel læring er mest effektiv, når det startes i den tidlige barndom (førskoleundervisnngen).
  • Elevernes stemmer: Eleverne skal være aktivt involverede i at udvikle, implementere og evaluere læreplanen.
  • Målrettet indgriben: En universel tilgang til social emotionel læring bør ledsages af målrettede interventioner for sårbare elever, der kan have brug for yderligere støtte.
  • Læreruddannelse og -trivsel: Lærerne har brug for uddannelse i at fremme social emotionel læring gennem deres praksis for at udvikle deres egne sociale og emotionelle kompetencer og tage vare på deres sundhed og trivsel.
  • Forældresamarbejde: Forældreinddragelsen fremmes gennem en deltagelsesbaseret tilgang, hvor forældrene får træning i at støtte deres børns social emotionelle læring.
  • Samarbejde med lokalsamfundet og fagfolk inden for mental sundhed: Lokalsamfundet og andre interessenter er vigtige ressourcer i en systemisk helskoletilgang.
  • Kvalitetsimplementering: En effektiv SEL-tilgang skal planlægges og implementeres godt med passende træning, ressourcer og støtte, og hele skolesamfundet skal være aktivt involveret i implementeringen.
  • Tilpasning til den lokale kontekst: Ved enhver indgriben skal man være opmærksom på skolernes kulturelle kontekst og elevernes interesser og behov gennem en participativ bottom-up-tilgang.

 

Konklusion

 

De bekymrende statistikker om børn og unges mentale sundhed og trivsel og den konsekvente dokumentation for, at social emotionel læring bidrager til at fremme trivsel og forebygge mentale sundhedsproblemer i kritiske perioder i unges liv, understreger behovet for at gentænke uddannelse, så den afspejler realiteterne og udfordringerne i det 21. århundrede efter COVID. Fremme af trivsel og mental sundhed som led i en systemisk helskoletilgang skal indarbejdes som et af de primære mål for undervisningen.

 

Carmel Cefai, ph.d (Lond), FBPS, er professor i psykologi og leder af Centre for Resilience and Socio-Emotional Health - University of Malta. Han har forsket og talrige udgivelser bag sig om spørgsmål med relation til social og emotionel undervisning og robusthed. Han begyndte oprindeligt sin karriere som skolelærer.

 

References

 

Cefai, C., Bartolo, P., Cavioni, V., & Downes, P. (2018). Strengthening social andemotional education as a key curricular area across the EU: A review of theinternational evidence. NESET Report. Luxembourg: Publications Office of the European Union.

 

Durlak, J. A.; Weissberg, R. P.; Dymnicki, A. B.; Taylor, R. D. (2011). The impact of enhancing students’ social and emotional learning: A meta-analysis of school-based universal interventions. Child Development, 82 (1), 474-501.

 

Goldberg, J. M., Sklad, M., Elfrink, T. R., Schreurs, K. M. G., Bohlmeijer, E. T. and Clarke, A. M. (2019). Effectiveness of interventions adopting a whole school approach to enhancing social and emotional development: a meta-analysis. European Journal of Psychology of Education, 34(4), 755–782.

 

OECD (2021) Beyond Academic Learning.

 

UNICEF and the European Union (2021) Our Europe, Our Rights, Our Future.

 

WHO Regional Office for Europe (2018). Adolescent mental health in the European Region.

 

WHO Regional Office for Europe (2020). Spotlight on adolescent health and well-being. Findings from the 2017/2018 Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) survey in Europe and Canada International report.

 

Additional information

  • Education type:
    School Education
  • Target audience:
    Head Teacher / Principal
    School Psychologist
    Student Teacher
    Teacher
    Teacher Educator
  • Target audience ISCED:
    Primary education (ISCED 1)
    Lower secondary education (ISCED 2)
    Upper secondary education (ISCED 3)

Tags

Social skills
Well-being

Key competences

Personal
Personal, social and learning to learn
Social and learning