Skip to main content
European School Education Platform
Interview

Education talks: Veje til succes i skolen

Professor Paul Downes, director for Educational Disadvantage Centre, der ligger på Dublin City University’s Institute of Education, delte for nylig sine tanker om EU-kommissionens forslag til Henstilling fra Rådet om Veje til Succes i Skolen. Dokumentet skitserer politiske tiltag til håndtering af tidligt skolefrafald og ringe faglige resultater i grundlæggende færdigheder.
Interview visual - Paul Downes

Mit navn er Paul Downes, jeg er professor i uddannelsespsykologi og direktør for Educational Disadvantage Centre, på institut for uddannelse ved Dublin City University.

 

Hvori ligger de største udfordringer i at forbedre uddannelsesresultater?

 

En stor alvorlig udfordring af den dødelige cocktail af fattigdom og eftervirkningerne af pandemien. Vi kan allerede af PISA 2018 se en meget bekymrende forringelse i karaktererne i grundlæggende færdigheder fra læsning, matematik og naturfag hos over en femtedel af elever i Europa.

 

Hvordan vil du definere succes i skolen?

 

Jeg har en ret holistisk tilgang, hvor jeg vægter succes som trivsel og social og personlig udviklingaf vore børn og unge. Udvikling af sociale og personlige kompetencer, selvbevidsthed og selvfølgelig kommer forebyggelse af mobning herunder, fordi mobning står i modsætning til sund kommunikation.

 

Rådets Henstilling om veje til succes i skolen

 

Et meget vigtigt element i det nye initiativ er budskabet til medlemslandene om at integrere deres forebyggelsestrategier for tidligt skolefrafald og mobning. Heri er en række elementer,som blev tilføjet til Rådets Henstilling fra 2011. De omfatter et større fokus på differentiering af behov, at skelne mellem universelle tilgange til strategier og målrettede gruppeaktiviteter, fra individuel intensiv støtte. Differentieringsvinklen udgør en væsentlig forskel. Desuden finder vi en anerkendelse af helskolesynet, som ikke fandtes i 2011 henstillingen, der udtrykker et behov for se skoler som systemer, systemer bestående af relationer, af strategisk mellemkomst, så vel som, selvfølgelig, de tværfaglige teams på og omkring skoler: det tværsektorielle aspekt, at kombinere nøglesektorer.

 

Hvordan kan man støtte elever og studerende?

 

Jeg tror nogle indlysende strategier på forebyggelsesniveau, som nødvendigvis må findes indlejret heri og som skal have et solidt evidensgrundlag, kunne være, for eksempel, hjemmelæsningsinitiativer målrettet fattigdomsramte familier for at sikre, at der er tilstrækkelige læseressourcer i deres hjem, så der medregnes den kærlighed til læsning som er så vigtig ikke kun for læsefærdigheden men for alle boglige kompetencer. Angående niveau af mellemkomst, kunne et indlysende eksempel være Luxembourg-modellen, hvor man bruger sprogmediatorer som i deres eksempel omfatter omkring 37 forskellige sprog, altså hvor man har mediatorer for de som har udfordringer med sproget. Med hensyn til kompensationsaspektet, tror jeg der findes klare metoder inden for den kompenserende uddannelse, selv i det eksisterende system. Disse omfatter, offentlig anerkendelse af resultater gennem priser og ceremonier. Det er noget der er gratis og som vil kunne bruges meget mere i det eksisterende system. Hvordan kan man støtte underviserne? Jeg mener at en indlysende mulighed her er findes hele området med genoprettende praksis, der omfatter en række ret enkle spørgsmåls- og kommunikationsmetoder og her skal der skelnes mellem dette og genoprettende retfærdighed, der drejer sig om noget helt andet.  Den genoprettende praksis vi ønsker at indføre i skolerne er en billig, enkel og dog meget nuanceret måde at forbedre kommunikationskulturen på en skole gennem åbne spørgsmål der fremmer empati og perspektivering, ikke alene hos eleverne men også hos personale.

 

Hvilke tiltag kan fremmehelhedsskolesynet?

 

I helhedskolen forudsættes det, at der lyttes til elever og forældre, og her især til de marginaliserede elever og de som er i risiko for at blive udstødt og lytter til deres bekymringer vedrørende skolesystemet. Og, endelig, handler dimensionen, det tværfaglige team, om at erkende at vi må udvide vort begreb om hvad skolen er. Skolen handler ikke kun om lærere, studerende og elever. Skolen er et sted, hvor en række andre vigtige fagpersoner kan deltage med deres større holistiske udsyn til støtte for vore børn og unge.

 

Nøgleelementerne i Veje til Succes i Skolen:

 

  • Forebyggelse/Mellemkomst/Kompensation
  • Helhedsskolesynet
  • Lærernes behov
  • Engagement/Resultater/Trivsel
  • Dataindsamling og overvågning
  • Systematiske fremgangsmåder

 

Additional information

  • Education type:
    School Education
  • Target audience:
    Government / policy maker
    Head Teacher / Principal
    Student Teacher
    Teacher
    Teacher Educator

Tags

Inclusion
Policy development
Tackling early school leaving
Well-being

Key competences

Personal
Personal, social and learning to learn
Social and learning