Skip to main content
European School Education Platform
Interview

Education Talks: Undervisning i naturvidenskab med billige digitale værktøjer

I dette interview viser Julien Bobroff, der er fysiker og professor ved Paris-Saclay universitetet, hvordan billige værktøjer som f.eks. smartphones kan bruges til at gøre undervisningen i naturvidenskab mere engagerende.
Education Talk interview on low-cost digital tools with Julien Bobroff

Jeg hedder Julien Bobroff, jeg er fransk fysiker, som I kan høre på min accent, og jeg arbejder i nærheden af Paris, på Paris-Saclay universitetet, hvor jeg er professor.

 

Udfordring for lærere i naturfag: at genskabe forbindelsen mellem videnskab og problemer i den virkelige verden

 

Jeg tror, vi har et reelt problem med at forbinde videnskab med den virkelige verden, og især i forbindelse med miljøkrisen. I dag er fysiklokalet, i hvert fald efter min mening, en smule afskåret fra det virkelige liv og især fra naturen, og vores elever, vores børn søger i stigende grad efter en mening og en måde at håndtere miljøkrisen på, så vi må forsøge at forbinde disse to og vise dem, at videnskab kan være en hjælp til bedre at forstå verden og til at finde nye løsninger.

 

Smartphonen som et billigt værktøj

 

Når vi siger billige værktøjer, mener vi faktisk billige, så det kan være et stykke træ eller et ark papir eller en lineal, alt det, I allerede har i klasseværelset. Det eneste dyre værktøj, vi har tilføjet, er en smartphone, fordi en smartphone selvfølgelig er meget dyr, men de fleste teenagere har allerede en i lommen, så vi ser det som »falsk« billigt værktøj. Med alle disse basisværktøjer kan vi faktisk lave meget fysik. En smartphone har f.eks. mange sensorer, man kan udregne acceleration, man kan måle magnetfeltet, man kan måle lys. Så man kan lave mange eksperimenter med en smartphone.

 

Live demonstration

 

Lad mig vise jer et eksperiment, som ikke involverer sensorerne, men kameraet. Ved at bruge kameraet på en smartphone, vil jeg vise, hvordan man kan lave billig fysik. Her er min smartphone, jeg håber, I kan se den, jeg vender den om, så I kan se den, og jeg drypper lidt vand på kameraet. Mit kamera er her, og jeg drypper vand på her. Nu er det helt ude af fokus, så her har jeg lavet et billigt mikroskop. Se. Jeg holder en blomst eller lignende hen til kameraet, nu har jeg et mikroskop på min smartphone. Jeg kan også gøre det med en seddel, så jeg kan se alle detaljer. Og med en lineal, nu har jeg en målestok på min smartphone, så jeg kan måle i millimeter. På den måde har jeg forvandlet min smartphone til et mikroskop, der kan tage foto og optage videoer, og jeg kan gå udenfor, jeg kan fotografere verden og lære fysik og videnskab ud fra det.

 

Billige værktøjer gør det muligt at lære fysik, hvor du har lyst

 

I kan se, at billige værktøjer faktisk er værktøjer, man har i lommen, og som giver én mulighed for at lære fysik, hvor man har lyst. Vi har brugt smartphones i årevis nu, også mange af mine kolleger rundt omkring i verden, og vi har forsøgt at undersøge, hvilken effekt det har på eleverne, og en ting, der fremgår tydeligt af vores undersøgelser, er, at smartphones bidrager til elevernes engagement. De har det sjovere, de er mere engagerede i processen. Et vigtigt aspekt, som vi fandt i vores undervisning, er ikke disse billige værktøjer eller smartphones i sig selv, men det faktum, at de giver mulighed for at gå ud af klasseværelset og fysiklokalet.

Så nu kan I gå ud i skolegården eller på gaden, og I kan måle virkelige ting, og det er et vigtigt aspekt i undervisningen, som kan forvandle elevernes syn på naturvidenskab. Nu forstår de, at videnskab kan være overalt og ikke kun i fysiklokalet.

 

Digitalisering i klasseværelset

 

Hvis I vil bruge en smartphone, skal I først downloade de gratis apps, og der er mange gratis apps i hele verden, der er lavet af universiteterne selv. Der er f.eks. »Phyphox« eller »Physique«, som er rigtig gode apps, der gør det muligt at bruge de sensorer, der allerede er på en smartphone.

 

Gratis ressourcer

 

Mit team og jeg har også udviklet mange gratis ressourcer, som I kan finde her via dette billige link, som I ser her. En af de ressourcer, I kan finde, bare som eksempel, er den, vi kalder »Smartphone Physics Challenge«. I Smartphone Physics Challenge foreslår vi, at I måler højden på en bygning, en eller anden bygning, f.eks. skolen, med en smartphone, og vi har 61 forskellige måder at gøre det på, så vi foreslår alle disse måder og hjælper jer med at finde ud af, hvordan I bruger dem med eleverne.

 

Fremtidens undervisning og læring ved hjælp af billige værktøjer

 

Jeg ser billige værktøjer som en fantastik mulighed for at forny vores undervisning i videnskab, for at forny vores pædagogik og også gøre den mere meningsfuld, mere kreativ, mere engagerende både for eleverne, men også for lærerne. Det er jo meget sjovere at komme ud og måle tingene omkring sig. Lad mig komme med et praktisk eksempel.

 

Forleden tog vi vores elever med ud i skoven og blev der hele dagen, og vi bad dem om at måle, hvad de havde lyst til: insekter, vinden, træerne osv., så de kunne få en forståelse af skoven med denne billige tilgang. Og det åbnede virkelig nye måder for os at undervise og styrke dem på, og vise, at de kan handle på deres miljø, at de kan forstå det bedre, at de kan løse virkelige problemer, og jeg tror, det er et vigtigt aspekt i fremtidens måde at studere videnskab, ved at vise vores børn, vores elever, at videnskab kan hjælpe dem med at håndtere aktuelle udfordringer.

 

Hvis I bliver mødt med politikken: »ingen mobiltelefoner i skoletiden«, skal I forsøge at gøre en undtagelse, forsøg at forhandle med alle omkring jer, og sig til dem, at I gør det for videnskabens skyld, og at I vil bruge en smartphone på en smart måde, det er det, vi plejer at gøre i Frankrig, vi forhandler med skolerne om at gøre en undtagelse. En anden løsning er at bruge tablets, som iPads, der også har mange sensorer, men jeg tror, det er bedst at prøve at fortælle jeres ledere, at i jeres undervisning vil en smartphone blive brugt på en smart måde. Så I skal forhandle om to ting: først om at bruge smartphones, og dernæst om at få lov til at gå ud.

 

Additional information

  • Education type:
    School Education
  • Target audience:
    Head Teacher / Principal
    Student Teacher
    Teacher
    Teacher Educator
  • Target audience ISCED:
    Lower secondary education (ISCED 2)
    Upper secondary education (ISCED 3)

Tags

Digital tools

School subjects

Natural Sciences
Physics

Key competences

Maths and science
Science