Blandet læring er blevet en meget vigtig del af undervisningen de seneste år. Så undervisningsministrene har vedtaget en henstilling fra rådet om blandet læring 2021. Blandet læring kan betyde en blanding af undervisningsmiljøer eller en blanding af forskellige digitale og ikke-digitale værksøjer. Derfor, og på grund af den store betydning af blandet læring, har vor arbejdsgruppe undersøgt, hvordan vi alle kan støtte op om blandet læring, det gælder især beslutningstagere.

Hvad betyder inkluderende blandet læring i praksis?

Der findes grundlæggende tre forskellige måder, hvorpå man kan formidle erfaringer. Hvad indgår så nødvendigvis i alle tre, for alene, bliver eleven efterladt til at gøre sig erfaringerne selv, det der er brug for er dialog, hvori der opstår mening. Det der gør læring inkluderende er når læringssituationen er så organiseret og planlagt, at alle elever kan deltage aktivt på deres eget niveau og ud fra egen interesse, og at de modtager den støtte de har brug for at det lader sig gøre. Blandet læring tilbyder åbenlyst mange muligheder for, i bogstaveligste forstand, at blande disse forskellige former for erfaringer, så læring kommer til at danne et frugtbart tæppe af erfaringer til at trække på.

Hvordan kan uddannelsesministerier støtte op om inkluderende blandet læring?

Beslutningstagere i  mindelighed, og især i ministerierne, må nødvendigvis gøre det muligt for skoler og lærere at kunne afse nok tid i læseplanen til at gennemføre blandet læring. Så fleksibilitet i læseplanerne er af stor betydning og de må ikke være alt for styrende. Lærerne har også brug for vor støtte angående hjælpemidler, såvel som træning i brugen af digitale enheder og digitale værktøjer. Og vigtigst af alt er, at de får et sted, hvor de kan dele deres erfaringer. Skoler og lærere frembringer utrolige resultater, og det er os, beslutningstagerne, der nødvendigvis må gøre det muligt for dem at have adgang til forskelligemnationale og europæiske platforme, hvor de kan dele alle disse erfaringer.

Vi ser, at man i Kroatien skoler har opbygget fantastiske fællesskaber sammen med lokalsamfundet. For eksempel arbejder vore skoler tæt sammen med politiet. Så der kommer en betjent på besøg på skolen og underviser vore 1. klasseselever i at færdes i traffiken, og de tager dem også med ud i trafikken, så de kan opleve den på nært hold. På den måde tror vi, at skolerne bør være åbne overfor lokalsamfundet, og at vi dermed sammen gør det muligt for vore elever at få den bedst mulige undervisning. 

Hvordan kan skoleledere bakke op om inkluderende blandet læring?

Skolelederne kan støtte op om inkluderende blandet læring ved at give alle lærere tilstrækkelig selvstændighed så kreativiteten kan blomstre. Lærerne bør betragtes som fagpersoner, som ved hvad der er bedst for deres elever og ved hvordan læringsprocessen bedst giver mening for dem. Selvfølgelig skal de holde sig indenfor de judiske rammer.

I Estland, for eksempel, bygger de nationale læseplaner på kompetencer, færdigheder og læringsresultater. Og det giver læreren mulighed for i høj grad at blande læring, fordi det betyder, at de næsten har fuld selvstændighed til at beslutte, hvordan læringsprocessen skal designes så længe bare læringsresultaterne nås. Denne selvstændighed giver dem mulighed for at skabe netværk og partnerskaber, med, for eksempel,  irksomheder og ikke-offentlige organisationer, og invitere dem ind i klassen. Eller flytte timer ud af klassen til laboratorier, museer,mparker, skove, eller andre steder, hvor de ønsker det, bare de når de krævede læringsresultater.

En anden ting som en skoleleder kan gøre er, at lette mulighederne for samarbejde mellem skolen og den private sektor. I Estland er der tradition for at danne offentligt-private partnerskaber mellem skoler og private virksomheder, og den er dybt forankret i vort samfund. Men alt i alt synes jeg det er vigtigt, at opbygge et miljø med tillid og en kultur med samarbejde så blandet læring faktisk finder sted.