Skip to main content
European School Education Platform
News item

Girls Go Circular: styrkelse af pigers interesse for videnskab og teknologi

Girls Go Circular er et gratis online læringsprogram, der har til formål at hjælpe mindst 40.000 skolepiger i alderen 14–19 år med at lære digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder inden 2027.
young girl
Adobe Stock / metamorworks

Som et led i Europa-Kommissionens europæiske handlingsplan for digital uddannelse har projektet til formål at bidrage til at fjerne kønskløften inden for den digitale sektor og iværksættersektorer i Europa.

 

Projektet »Circular Learning Space (CLS)« er en online læringsplatform, der indeholder moduler med fokus på emner inden for cirkulær økonomi som f.eks. metaller, plast, bæredygtig mode og elektroniske enheder. Modulerne opfordrer eleverne til at bruge digitale værktøjer til at løse opgaverne. Fokus på den cirkulære økonomi gør eleverne i stand til at blive forandringsagenter i den socioøkologiske overgang.

 

Mere end 14.000 elever og lærere har deltaget i programmet siden lanceringen i 2020. Det er i øjeblikket tilgængeligt på 12 europæiske sprog og vil blive tilgængeligt på yderligere 12 EU-sprog i løbet af de næste to år.

Hvorfor er det vigtigt?

 

Ifølge Kommissionens »Women in Digital Scoreboard 2021« udgør kvinder kun en tredjedel af STEM-kandidaterne og 19 % af IKT-specialisterne (informations- og kommunikationsteknologi). Det er afgørende at nedbryde kønsstereotyper og øge bevidstheden om de muligheder, som STEM-fagene giver, for at ændre den nuværende opfattelse af den digitale industri og STEM-fagene blandt piger og unge kvinder.

Hvad får lærerne ud af det?

 

Med hjælpen fra Girls Go Circular kan du:

  • bidrage til EU's politiske mål for kønsdiversitet ved at give piger digitale kompetencer og iværksætterkompetencer
  • støtte dine elever i at forstå den rolle, som de naturvidenskabelige discipliner spiller i forbindelse med håndteringen af bæredygtighedsudfordringer
  • diskutere ligestilling mellem kønnene med eleverne og hjælpe dem med at forstå vigtigheden af at fjerne kønskløften.

 

Se et lærerudsagn her:

 

 

 

Hvordan deltager man?

CLS er et open source-værktøj – alle kan oprette en konto og begynde at lære. Du kan finde flere informationer om, hvordan du kan blive involveret, i den praktiske lærervejledning.

 

Additional information

  • Education type:
    School Education
  • Target audience:
    Government / policy maker
    Head Teacher / Principal
    ICT Coordinator
    Student Teacher
    Teacher
    Teacher Educator
  • Target audience ISCED:
    Primary education (ISCED 1)
    Lower secondary education (ISCED 2)
    Upper secondary education (ISCED 3)

Tags

Digital competence
Digital tools
Science

School subjects

Mathematics / Geometry
Natural Sciences
Physics

Key competences

Digital
Maths and science